Hvorfor Frivillig?
Der er nok (tæt på) lige så mange grunde til at være frivillig, som der er frivillige. Og frivillige har vi heldigvis mange af i Danmark – undersøgelser viser, at ca. fire ud af ti af os udfører frivilligt arbejde i løbet af et år.
Når vi på PGU Pandrup spørger vores brugere, hvorfor de er frivillige, svarer flest, at de vil gøre en forskel og være til nytte for andre. Men også CV-pleje, kompetenceudvikling og fællesskab er blandt de frivilliges grunde til at engagere sig.
Hvad er dine grunde til at engagere dig?
· Få udbygget dit netværk
· Mød andre engagerede mennesker
· Gør en forskel for andre – og dig selv
· Prøv kræfter med nye opgaver og styrk dine kvalifikationer
· Stå stærkere i forhold til et kommende job
Meld dig til
PGU Fri
Bliv medlem af PGU FRI, fordi:
• Indsatsen fra PGU FRI er med til at holde kontingenterne i foreningen nede, hvilket har betydning for hvert medlem.
• Det er af afgørende betydning, at PGU FRI får skabt en bred skare af forskellige frivillige, hvor kan hjælpe os med at opretholde vort aktivitetsniveau, samt opfylde vores visioner og målsætninger.
• PGU FRI er for alle som har lyst til at gøre en frivillig indsats.
Kom godt i gang med PGU FRI:
• Succesfulde foreninger er mere end blot sjove timer i hallen, skoven eller fitnesscentret. Udøvere, trænere og instruktører er af afgørende betydning, men ligeså stor betydning har de mange engagerede frivillige, der arbejder hårdt bag kulisserne for at hjælpe foreningen med de mange forskellige opgaver, som vi har.
• Vores frivillige har forskellige baggrunde/uddannelser/erfaringer, og derfor opstiller vi ikke på forhånd kriterier for, hvad du som medlem af PGU FRI skal kunne.
• Du behøver derfor ikke at være medlem eller aktiv for at involvere dig i PGU FRI.
Opgaver i PGU FRI (vi sender mail ud om I kan hjælpe)
Holdleder på gymnastikhold:
Hjælpe til tøjprøvning på gymnastikholdene
Hjælpe til udlevering af tøj
Bestilling af dragter
Hjælp til weekendtræninger
Arrangerer spiseaftener
Arrangere samkørsel til stævner m.v. i den udstrækning det er nødvendigt
Kaffe til træningerne
Oppyning af hal A til PGU opvisningen
Slæbe redskaber til lokalopvisning
Sælge billetter til opvisninger
Hjælpe til børnekoncert (opsætning og oprydning)
Hjælpe til Bagage-Julemarked (sælge stande, sætte borde op, oppyntning og oprydning)
Hjælp til Sjov Lørdag i Hallen eller selv arrangere fester for børn og teen.
Gymnasjov og Fjerbold
Store Hoppedag
Fotografere til FB og galleri
Hjælpe til ved weekendtræninger uden for Jetsmark Idrætscenter
Forest to the Bay – stå ved poster på løbsdagen
Forest to the Bay – Sælge startnumre
Forest to the Bay – Opsætning / Oprydning
Modeshow – Projektledelse
Modeshow – Opsætning af stole og pynt / Oprydning
Bliv instruktør
PGU Pandrup kan altid bruge nye engagerede instruktører.
Har du lyst til at prøve kræfter som instruktør og være en del af et trænerteam, har du mulighed for at begynde eller fortsætte din karriere i foreningen PGU Pandrup
Uden instruktører – ingen hold. Så vi gør vores bedste for at passe på vores instruktører og sørge for, at de får den nødvendige instruktion og uddannelse for at kunne varetage instruktørens rolle. Derfor tilbyder vi instruktøruddannelse indenfor bl.a. DGI, samt inspirations- og opfølgende kurser.
Hvorfor blive instruktør, hjælpeinstruktør eller spirer?
Brænder du for at give den viden videre, du evt. selv har tilegnet dig som gymnast? Har du lyst til at være aktiv sammen med små eller større børn eller måske voksne – være med til at give dem nogle gode aktive time og oplevelser i et socialt fællesskab?
Som instruktør er du rollemodel for dine gymnaster og du vil opleve at være både respekteret og være den, som motiverer holdet og som sørger for at udvikle gymnasterne.
Du skal være ved sæson start gå i 7. klasse, for at kunne blive spirer.
I PGU Pandrup tilbyder vi vores instruktører:
• Uddannelse og Kurser for at inspirere og sikre den enkelte instruktørs kompetencer
• T-shirt/Træningstrøje/Træningsdragt (afhængig af hold)
Har du lyst til at bliver instruktør, hjælpeinstruktør eller spirer, så kontakt os på mail pgupandrup@gmail.com, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du vil være instruktør ved os.